Historien om Dantryk A/S

Som enhver mindre by over det ganske land måtte Hurup også have sit eget bogtrykkeri og det startede Albert Andersen i 1909. Allerede året efter udkom det første nummer af Thylands Adressetidende, en husstandsomdelt avis der udsendtes gratis til egnens husstande en gang om ugen. Igennem de første mange år var trykkeriet og avisen nogenlunde lige vigtige, men senere fik avisen en større og større rolle. Omfanget og dermed omsætningen voksede og avisen, der senere kom til at hedde Thylands Avis, blev en vigtig del af forretningen.
I 1952 døde stifteren af firmaet og sønnen Hilmer Andersen tog over. Det varede dog kort, idet han døde allerede i 1959 og derefter drev hans enke firmaet videre indtil sønnen Jens Jørgen Andersen og hans kone Ruth kom hjem og tog over i 1971. De havde siden 1967 drevet et mindre bogtrykkeri i Nakskov.

Formularer

Efter hjemkomsten udviklede de stille og roligt produktionen af formularer i såvel sæt som endeløse baner og dette marked voksede støt i slutningen af halvfjerdserne og op igennem firserne. Det betød udvidelser, nybyggeri og maskininvesteringer i en lind strøm og det medførte tillige organisationsændringer i takt med udviklingen. Således blev Thylands Avis og firmaets satsafdeling omdannet til selvstændige selskaber.
I 1991 startede man et nyt generationsskifte og datteren Dorte Eriksen og sønnen Peter Andersen blev optaget i ejerkredsen. Formular-eventyret fortsatte til årtusindskiftet, men siden vendte udviklingen og formularerne blev færre og færre.

Ringen sluttet

I 2001 afhændes Thylands Avis til De Bergske Blade og efterfølgende har Dantryk A/S overtaget en lang række virksomheder, såvel formulartrykkerier som traditionelle offsettrykkerier og i dag tilbyder Dantryk A/S alle former for tryksager lige fra visitkort til brochurer og bøger og i formularafdelingen produceres fortsat både sæt og endeløse baner samt millioner af laserark til danske virksomheder. Virksomheden beskæftiger omkring 70 medarbejdere i koncernen, heraf 43 på virksomheden i Hurup.
Dantryk A/S drives af søskendeparret Dorte Eriksen og Peter Andersen, som er fjerde generation i den familieejede virksomhed.

Dantryks historie i årstal

1909Albert Andersens Bogtrykkeri starter i Jernbanegade i Hurup.
1910Thylands Adresse-Avis starter og trykkeriet flytter til Ny Refsvej.
1923Trykkeriet flytter til Bredgade 9 i Hurup.
1941Tilbygning opføres ved Bredgade 9, Hurup.
1967Dantryk starter, Havnegade 36, Nakskov.
1971Dantryk flytter til Hurup og fusionerer med Albert Andersens Bogtrykkeri
1974Nyt trykkeri opføres på Industrivej 9, Hurup
1981Der opføres tilbygning på Industrivej 9.
1983Første maskine til endeløse baner købes.
1984Yderligere to maskiner til endeløse baner købes.
1992Industrivej 16 købes.
1994Anden tilbygning opføres på Industrivej 9.
1996To haller på Nørre Allé 41 købes og produktionen af endeløse baner flyttes hertil.
1998Tredje tilbygning opføres på Industrivej 9.
1999Bygning til papirlager opføres på Industrivej 16. Thylands Avis sælges.
2000Schjølin Tryk A/S, København købes.
2002Den sidste plads på Industrivej 9 udnyttes med en ny hal.
2003Thy Bogtryk A/S, Hvidbjerg købes og flyttes til Hurup.
2004To haller til arktryk og endeløse baner opføres på Industrivej 16. Nørre Allé 41 sælges og 4 rotationer til endeløse baner flyttes til Industrivej 16
2006Koldby Bogtrykkeri I/S købes og flyttes til Hurup.
Halvdelen af aktiekapitalen i Merco Print A/S, Birkerød, købes.
2008Wadmann Grafisk A/S, Thisted, købes og flyttes til Hurup.
2009Overtagelse af maskine og produktion fra Intermail Graphic, Kastrup.

 

 

Heidelberg

Sætterhylde

Dantryk A/S • Industrivej 9 • 7760 Hurup Thy • Telefon 97 95 20 00 • Telefax 97 95 26 11 • dantryk@dantryk.dk